04/25/2016 - 11:01

Mit kære barn Nu er der gået tre år siden den dag jeg traf mit livs allerværste og for mig selv helt utilgivelige beslutning. Dine ældre søskende vokser og gror, men jeg har det som om jeg skrumper indeni, bliver lidt mere vred og bitter for hver dag der går. Jeg kan snart ikke kende mig selv mere. Mit had til din far, som påstår vi traf en fælles beslutning, vokser også. Jeg tror at din abort blev starten på enden for os. Jeg vidste det - jeg advarede. Jeg vidste jeg ikke ville kunne bære det, men ingen lyttede. Nu er det mig der skal have hjælp - ironisk nok. Det var mig der havde ressourcerne, men det er så nemt at slå folk ned på deres samvittighed når de er sårbare. Jeg tænker på, hvem du mon ville være. Når jeg møder et barn, på den alder du ville være nu - dvs. ca 2,5 år - så leger jeg med tanken om at det kunne være dig. Jeg er sikker på at du var en pige, for jeg havde det på samme måde som ved din søster. Men måske er det dig der har vundet... Du skal ikke rode med alle de ondskabsfulde ting der er i verden. Dog havde jeg elsket at hjælpe dig med det. Jeg håber vi ses en gang - det er det jeg vil ønske når jeg engang lukker mine øjne, og at du kan tilgive mig for hvad jeg har gjort! Du var så værdifuld for mig. 1000 tårer og tanker fra din mor

04/20/2016 - 10:52

Min elskede lille engel... Undskyld undskyld undskyld undskyld. Både din far og jeg tænker på dig og vi er så ulykkelige. Havde jeg vidst på forhånd dengang hvad jeg gik ind til, hvor barsk en abort er og at vi ville komme til at se dig (selvom lægerne sagde at det ville vi ikke), så havde ingen af os nogensinde kunnet overveje det valg. Vi følte os så forvirrede, vildledte og i tvivl. Jeg ved i dag at jeg skulle have fulgt mit hjerte og givet dig livet, at du skulle have boet indeni mig i ni måneder. Og det gør så uendelig ondt at vide at jeg handlede så forket, mod så smukt et lille væsen. Du var skabt i 100% kærlighed. Vi nåede at elske dig. Og gør det stadig. Undskyld...

04/15/2016 - 10:40

Du tændte et lys som jeg valgte at slukke. Jeg var svag i øjeblikket og følte mig fanget. Angsten kunne ikke slippe sit tag i mig, jeg bukkede under for den og valgte dig fra. Det gør forfærdelig ondt i dag og jeg ville give mit liv for at gøre det om. Undskyld, tilgiv mig.

01/12/2016 - 11:27

Hej skat, den dag jeg vagte dig fra var en dag i sorg. Men mor har lige fået afvide at vi skal have en søster eller bror til dig, som kommer i september. I september er det to år siden at du døde. Mor elsker dig og glæder mig til at vi ses en gang

10/23/2015 - 16:19

Kære dig. Jeg har taget så mange beslutninger i mit liv på godt og ondt. Du var det største valg jeg skulle stå overfor og alligevel valgte jeg forkert. Det snart halvandent år siden at du voksede i min mave og her sidder jeg stadig fuldstændig fortvivlet og jeg savner dig så meget. Tomheden siden aborten gjorde mig bevidst om hvordan vi mennesker er knyttet til hinanden, også i sjælen. Jeg var og er stadig sikker på du var en lille pige. Jeg sagde under graviditeten at du var en dreng, men jeg ved du var en pige. Tanken om at jeg skal gå med det her i hjertet resten af mit liv piner mig, jeg ville allerhelst ønske at jeg kunne holde dig og give dig tryghed. Undskyld skat men vi mødes igen, jeg mærker dig hver dag. Du vil altid Være mit første barn. Altid...

Sider