06/26/2013 - 18:02

Kære lille elskede skat. Jeg kan slet ikke beskrive hvor stor min kærlighed er til dig og hvor elsket du var, er og altid vil være. Du står som en helt særlig stjerne og et lys for mig og jeg bærer dig med mig i mit hjerte overalt, i mine tanker, jeg tænker tit på dig og savner dig, og græder over dit tab. Jeg er så ked af du ikke fik lov at komme ind i verden. Jeg ved du er passet på hvor du er nu. Beslutningen var den sværeste i mit liv og jeg har fortrudt det mange gange siden. Jeg gjorde det af kærlighed og dyb fortvivlelse, jeg så ingen anden mulighed, jeg kunne ikke finde modet, jeg er så ked af det. Jeg kunne ikke bære at du måske kom ind i en verden og skulle starte dit liv svært med en mor og far som ikke havde fundet fodfæste i livet og som alting stod meget meget uklart omkring, jeg kunne ikke byde dig et liv der var utrygt. jeg ville ønske jeg havde kunne give dig livet, at tingene var anderledes, det er en stor sorg og et stort tab for mig. Intet er din skyld. Du var min store drøm, du har siden givet mig livet mening som jeg aldrig har mærket før, jeg elsker dig altid og ved du er den stærkeste smukkeste kærligste lille sjæl. jeg elsker dig altid lige som du er - kærlige tanker, og kys fra din mor.

06/03/2013 - 11:57

Jeg fortryder det så inderligt, at jeg lod andre bestemme over mit liv, og dit med. Jeg har haft det dårligt lige siden (september 2011). Hvis jeg kunne gøre det om, så gjorde jeg det.

04/21/2013 - 23:53

Kære lille du, du som desværre ikke kom til verden.. Det var ikke et valg jeg tog, det skete bare. Jeg var så ked af det, og jeg bebrejder mig selv for hvad der skete! Jeg tænkte på hvordan du ville se ud, når du engang ville kom til verden. Men så skete der, som der ikke måtte ske. Du er i mine tanker, ligemeget hvor og hvornår. Selvom du ikke nåede at blive mere end et par uger, så var du stadig mit barn. Du lever videre i mit hjerte og i mit sind. Dit køn, ved jeg ikke noget om.. Jeg smiler, fordi du var her, men jeg græder fordi du er væk. Jeg elsker dig <3 Varme og kærlige hilsner, fra din mor.

04/15/2013 - 17:06

Til sommer 2013 havde du, mit første barn, været 5år gammel. Du, min anden, havde været 4år. Jeres mormor pressede mig sindsygt, hun ville ikke have jer, som jeg ville. Fordi vi er muslimer og jeg ikke var gift. I ved jeg tænker på jer hver eneste dag og det vil jeg til den dag jeg dør, elske jer, fortryde jeres manglende tilværelse. Jeg ved i begge var drenge, lav en plads til mig i himlen, jeg glæder mig til at se jer. I skal have en bror til september, jeg ville ønske han havde sine storebrødre hos ham. Bed for jeres bror, mine engle. Mor er nu gift og jeg har sørget for den bedste far til jeres bror. Tilgiv mig, jeg vidste ikke bedre, jeg lod alle presse mig, undskyld undskyld undskyld. Jeg er kun 21 men håber tiden vil flyve, så jeg snart kan se jer. Jeg elsker jer for evigt

04/04/2013 - 16:45

Du var min nevø men fik ikke lov til at leve. Du havde en kromosomfejl. Jeg har tænkt på dig i alle de 12 år der er gået siden dit liv blev taget. Det gjorde så ondt på mig for du blev skabt af Gud. Jeg ved du er i Hans hænder nu, det bedste sted der kan tænkes. Mon jeg er den eneste der nogensinde har villet dig og har bedt for dig? Elsker dig. Moster

Sider