04/15/2013 - 17:06

Til sommer 2013 havde du, mit første barn, været 5år gammel. Du, min anden, havde været 4år. Jeres mormor pressede mig sindsygt, hun ville ikke have jer, som jeg ville. Fordi vi er muslimer og jeg ikke var gift. I ved jeg tænker på jer hver eneste dag og det vil jeg til den dag jeg dør, elske jer, fortryde jeres manglende tilværelse. Jeg ved i begge var drenge, lav en plads til mig i himlen, jeg glæder mig til at se jer. I skal have en bror til september, jeg ville ønske han havde sine storebrødre hos ham. Bed for jeres bror, mine engle. Mor er nu gift og jeg har sørget for den bedste far til jeres bror. Tilgiv mig, jeg vidste ikke bedre, jeg lod alle presse mig, undskyld undskyld undskyld. Jeg er kun 21 men håber tiden vil flyve, så jeg snart kan se jer. Jeg elsker jer for evigt

04/04/2013 - 16:45

Du var min nevø men fik ikke lov til at leve. Du havde en kromosomfejl. Jeg har tænkt på dig i alle de 12 år der er gået siden dit liv blev taget. Det gjorde så ondt på mig for du blev skabt af Gud. Jeg ved du er i Hans hænder nu, det bedste sted der kan tænkes. Mon jeg er den eneste der nogensinde har villet dig og har bedt for dig? Elsker dig. Moster

03/07/2013 - 16:24

Du har her mulighed for at skrive en hilsen tilegnet det barn, som lever videre i dit sind og dine tanker, selvom det aldrig blev født. Skriv hvad dit hjerte er fuldt af. Hvis du ønsker det, vil din hilsen stå her på siden i en periode til minde om dit barn og til hjælp for andre i en lignende situation.

Sider