02/05/2014 - 10:16

Kære Baby jeg savner dig. Jeg ved ikke hvad jeg tænkte på. Du kunne have været smuk i dag, det er jeg sikker på. Din mor tænker på dig <3

01/02/2014 - 21:14

Jeg fortryder.. Det gør stadig ondt. Du kunne være blevet 8 år til maj. Beslutningen var udelukkende grundet på, at jeg havde været syg forinden og scanningerne de foretog i forbindelse med min sygdom, var skadende for et foster. Vi vidste ikke at du var der. Jeg elsker dig.

12/21/2013 - 16:48

Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid blev jeg så lykkelig. Selvom jeg kun var 18 år, vidste jeg at jeg nok skulle klare det. Ville gøre alt. Jeg fulgte dagligt med på nettet om det lille væsens udvikling. Når min kæreste rørte min mave kunne jeg ikke blive mere lykkelig. Min mor og venner støttede mig,. Men pludselig begyndte min kæreste at sige at det vil ødelægge hans liv og at hans familie aldrig vil snakke med ham igen, hvis jeg fik barnet. Følte ikke jeg havde andet valg end en abort. Prøvede at ignorer mine følelser. Men nu 4 år efter er jeg stadig dybt ulykkelig over mit valgt. Jeg føler at jeg bliver straffet og sikkert aldrig får børn. Jeg tror aldrig jeg tilgiver mig selv for det. Jeg forstår slet ikke jeg fik aborten. Sorgen fyldet så meget at jeg mister alt lyst til livet når jeg tænker på det. Det var jo mit lille barn.. Håber Gud tilgiver mig. Håber jeg en dag kan leve med det.

12/16/2013 - 19:20

Min skat, mor gjorde noget dumt. Mor var forvirret og ked af det. Jeg ville ønske, at jeg vidste hvad jeg nu ved. Havde jeg vidst det, så havde mor aldrig valgt dig fra. Mor forsøger at give dig søskende og dermed ære dit minde. Jeg elsker dig, min lille skat. Vi ses igen en dag. Kys fra mor.

11/14/2013 - 21:04

Til min käre lillesöster eller lillebror Jeg husker, vores mor var meget ked af det en periode, da jeg var ca 9 år gammel. For 2 år siden fik jeg at vide hvorfor. Da jeg var gravid med mit 5 barn, fik jeg pludselig at vide af mor, at du, (hendes 5. barn) ikke fik lov at leve. Jeg blev först vred, for at far og mor havde "frarövet" mig og mine söskend en bror eller söster. Jeg gläder mig sådan til at möde dig og läre dig at kende. Og det vigtigste jeg vil sige til dig. Jeg ved, at mor var dybt ulykkelig, stadig sörger og har fortrydt mange gange siden. Hun er en fantastisk mor, og hun elsker dig lige så höjt som os andre. Jeg ved, du findes, hvor kärligheden er sand og uden fejl, og jeg tror, du vil stå klar med tilgivelsens åbne arme og tage imod mor engang. Mit önske og bön, for mor og alle mödre ligesom hende, er, at hun og jer derude, allerede nu må märke tilgivelsens velsignelse. Gud elsker jer alle på trods af... For Ham er ingenting umuligt. Vi ses, knus din storesöster.

Sider