02/21/2019 - 14:13

Kære lille spunk, der levede 11 uger under mit hjerte. Undskyld, at jeg ikke passede på dig og lod dig leve. Jeg fortryder hver dag, at jeg slog dig ihjel. Undskyld, at jeg valgte mit forhold til din far, frem for dig. Jeg får min straf hver dag og håber, at du kan tilgive mig.

02/03/2019 - 02:47

ET brev til mit elskede barn. Jeg slog dig ihjel uden omtanke, ren egoisme fyldte mit teenage sind. Idag er jeg voksen og har aldrig fået børn, skylden overvælder men jeg var blind. Du var så lille og uden skyld, nu blot et fortidsminde. Hvem kan tilgive, ikke jeg, du ligger mig altid på sinde. Tilgiv mig mit forkastelige valg, en forbrydelse jeg dagligt mindes. Jeg fortryder og det gør ondt, i min drøm jeg hører din stemme. Jeg drømmer om det vi skulle have gjort, mens jeg prøver at glemme. I mit hjerte blev du jo født, men hørte ej din moders stemme.

01/10/2019 - 02:08

Kære lille du. Igen sidder jeg med tårerne der løber ned af min kind, selvom det snart er halvandet år siden vi sagde farvel. Jeg savner dig så meget, ord kan ikke beskrive den sorg jeg oplever. Jeg ville give alt for at tage det hele tilbage, opleve dig, se hvilket lille menneske du ville blive. Jeg har så svært ved at tilgive mig og din far for hvad vi gjorde imod dig. Jeg elsker dig så højt, og mit savn er til tider så hård at jeg har svært ved at overskue livet. nogengange føler jeg ikke at jeg fortjener livet. Jeg er så ked af det jeg har gjort. Jeg håber ikke at du hader mig, og jeg håber du kommer tilbage til mig når mig og far en dag er klar til dig. Jeg elsker dig. Undskyld. Din mor

10/08/2018 - 16:53

Kære lille ufødte liv. Hvad der virkede som det bedste for os alle tre, var måske slet ikke bedst for nogen. Jeg tænker ikke så meget over det, men noget i mig er forandret og bliver aldrig det samme igen. Jeg blev voksen, på en ny måde. Jeg blev, var og er nu mor. Selvom du aldrig vil findes, vil du aldrig være glemt i mit hjerte. Jeg elsker dig. Undskyld.

09/12/2018 - 21:48

Mit kære barn, Først og fremmest skal du vide, at mit valg intet havde med dig at gøre. Det var fuldt ud af selviske grunde. Tro mig, min elskede- du er ønsket og elsket. Jeg har aldrig mødt dig, men alligevel føler jeg at jeg har kendt en lille del af dig. Måske fordi du udspringer af mig selv. At miste dig er noget jeg aldrig vil glemme, og jeg vil altid sørge over tabet af dig. Jeg elsker dig helt ind i hjertet. Kys fra din mor. <3

Sider